Seneste indlæg
- Det sikre gavehit til hende: Pandorasmykker 07/02/2023
- Sådan opbevarer du dine smykker bedst 31/01/2023
Er du typen, der elsker smykker – og endda har flere end gennemsnittet? Så er det vigtigt, at du opbevarer dem ordentligt, så de ikke tager skade. Der findes mange metoder til opbevaring af smykker, og herunder følger en oversigt over nogle af dem, der er mest oplagte, hvis du er glad for dine smykker.
Hvis du har dyre smykker, så er det vigtigt, at du opbevarer dem sikkert. Det betyder ikke nødvendigvis, at de skal gemmes væk i en sikret boks med kode på, men det er vigtigt, at de ikke ligger frit fremme, så alle, der besøger din bolig, nemt kan finde dem. Det kan dog i visse tilfælde være en god idé at gemme dem væk i en nøgleboks.
Det gælder især, hvis du bor i et hus, som er særligt udsat for indbrudstyve. Eksempelvis hvis det er tydeligt at se udefra, at der bor nogen, som har penge mellem hænderne. Her er det en god idé at ofre lidt mere på smykkeopbevaring, så du er sikker på, at dine smykker er forsvarligt gemt væk og sikret i tilfælde af indbrud.
Når du opbevarer dine smykker, er det vigtigt, at de ikke bare ligger oven i hinanden i en kasse. Du bør bruge separate opbevaringsposer eller -bokse, hvis du vil beskytte dine smykker optimalt. Ligger de sammen i én stor rodebunke, så risikerer du, at de går i stykker eller bliver slidte, og så får du ikke det maksimale ud af dem.
Opbevarer du derimod i bokse eller poser, hvor de er adskilt fra hinanden, så forhindrer du dem i at blive ridset eller på anden måde beskadiget. Hvis de er dyre, så er det en god idé at opbevare ét enkelt smykke i sin egen pose eller boks, fordi det giver dem bedre beskyttelse. Samtidig bliver det nemmere at finde dem igen, når du skal bruge dem.
Det gælder, uanset om der er tale om dit favorit perlearmbånd fra Enamel eller ethvert andet smykke i din samling. Du kan finde et bredt udvalg af opbevaringsmuligheder til smykker på nettet, og de mest populære er lavet af blødt bomuldsstof, så smykkerne bliver beskyttet mod ridser og skrammer og dermed kan holde længere.